Komparativ analyse

Modernistisk bygning

Navn: Villa Savoye
Arkitekt: Le Corbusier
Sted: Frankrig
Fra 1929-1931 

Omgivelser

Villa Savoye ligger i udkanten af Paris og er omgivet af træer. Bygningen er placeret på midten af sin grund, og er afskåret fra de andre omkringliggende huse. Den hvide, hårde, kolde bygning står meget i kontrast til naturen som er grøn, blød og varm. Men fordi de står i kontrast med hinanden fremhæver det også huset endnu mere. 

Funktion
Bygningen er en villa som man kan bo i. 

Form - rum eller legeme?

Arkitekten har fokuseret meget på bygningens ydre udseende, at den skulle have det modernistiske look, og stadig være lidt anderledes. Men samtidig har han også tænkt på hvordan rummene skulle se ud, da villaen jo skal kunne bruges til at kunne bo i. Huset virker tungt, da hoveddelen er løftet over jorden og der er et kæmpe hulrum under huset, så det ligner at alt vægten ligger ned på søjlerne rundt om. 

Grundplan - dynamisk eller rolig?
Grundplanen har form som et stort kvadrat, og kommer derfor til at virke roligt, da et kvadrat består af vertikale og horisontale linjer. 

Facaden består af et stortkvadrat der bliver båret af en masse søjler. Rundt på siderne af huset er der en masse aflange vinduer og ovenpå kvadratet er der noget bygningsværk og under kvadratet, hvilket giver huset et meget anderledes udtryk, samtidig med at det kommer til at virke meget moderne kvadratformen og alle de vertikale og horisontale linjer der gør bygningen statisk, det er også nogle af kendetegnene ved modernismen. Facaden er desuden meget åben og indbydende da der er et kæmpe hulrum under huset, som gør de besøgende nysgerrige på at komme ind i huset. 

Materialer, farve og lys 
Der er b.la. brugt stål omkring vinduerne og den nederste del af huset. Vinduerne fylder en stor del af huset, sidder hele vejen rundt om, og der er også nogle i bunden, hvilket også er et tegn på modernismen. Stålet og dens skinnende grå farve og glasset samt husets hvide farve får det til at fremstå koldt og hårdt. Fordi vinduerne er placeret hele vejen rundt om huset, vil solen også altid kunne komme ind, og belyse huset. Solen bliver også spejlet i stålet. Så man kan sige at dagslyset bliver fuldt udnyttet. 

Dekonstruktivistisk bygning 

Navn: Guggenheim 

Arkitekt: Frank Gehry 

Sted: Spanien, Bilbao 

Fra 1997

Omgivelser
Museet ligger i Spanien i byen Bilbao lige ud til en flod. Den skiller sig meget ud fra sine omgivelser, da den er meget stor og anderledes i forhold til alle de andre nærtliggende bygninger. Så på den måde står omgivelserne og Guggenheim i kontrast med hinanden fordi de er så forskellige. Men de fremhæver også hinanden, man lægger mere mærke til museet fordi det netop skiller sig så meget ud. 

Bygningen bliver brugt som kunstmuseum. 

Form

Arkitekten har fokuseret på den ydre form og dens udtryk i stedet for den indre. Så man kan sige at bygningens rum er bestemt af den ydre form og ikke rummenes form der har bestemt bygningens ydre form 

Grundplan 

Bygningens udseende er meget dynamisk, da facaden består af mange forskellige former, som om bygningen er skilt ad og sat sammen igen, hvilket også giver et kaotisk udtryk og skaber forvirring som er et kendetegn for dekonstruktivismen. Der er heller ikke rigtig nogen vertikale eller horisontale linjer til at skabe ro. 

Rumforløb

Alt forvirringen og det anderledes udtryk der er over bygningen er med til at tiltrække sig folks opmærksomhed, og få det hele til at virke mere indbydende, end hvis bygningen ligenede alle andre. Der er ikke sådan direkte geometriske former, da de er bøjede og sat på en anderledes måde, men nogle af de forskellige dele kunne godt ligne firkanter 

Rytme 

Bygningen er ikke rigtig dekoreret eller udsmykket på en speciel måde. Den måde de forskellige dele er sat op på er udsmykning nok i sig selv, så der ville ikke være nogen grund til at tilføje noget ekstra. 

Materialer og Lys 
Bygningen er lavet af flader af titanium, glas og sandsten, hvilket adskiller sig fra mange andre museers flade- og murstensfacader. På den måde skiller materialerne sig ud fra omgivelserne, da de fleste huse omkring er bygget af mursten. De store titanium flader får museet til at fremstå ret koldt, men samtidig også blødt da de er bøjet på alle mulige mærkelige måder, selvom selve materialet er hårdt. Bygningens facade glider ud i ét med tagene og afløb. Der er ikke som i traditionelle bygninger skift i materialerne. De metalklædte flader spejler lyset døgnet rundt, det kan både være lyset fra solen eller lyset fra byens lamper. Dette giver et flot lysspil og tilfører en ekstra dimension til arkitekturen.

Farver 

Farverne er grå metalliske pga. materialet. Men skifter til mærkere eller lysere alt efter hvor lyset falder. Farverne får bygningen til at virke tung og kølig.