Falling Water - analyse

Falling Water og mødet mellem naturen og arkitekturen

           

      Beskriv ud fra teksten hvad der var Frank Lloyd Wrights idé med arkitekturen.

n    Han fokuserede på det sociale samværd med familien, og at der skulle være et vis sammenspil og harmoni mellem naturen og arkitekturen, hvilket Falling Water er et tydeligt eksempel på. 

Sammenspillet mellem naturen og arkitekturen i Falling Water

Den er bygget midt i naturen, huset er bygget af sten og det ligner vandfaldet ligesom kommer ud af huset, hvilket også får det til at gå mere i et med naturen.

3       Foretag en arkitektur analyse 

a.     Formalia/data (Arkitekt, bygningsværk, bygge år, placering)

Falling Waters er designet af Frank Lloyd Wright og er bygget i 1934-1935 i Pennsylvania. Den skulle have været en del af en by som han ville bygge, men det endte med at blive et selvstændigt hus. 

c.     Funktion   – Hvad er bygningens funktion?

Det er bygget som et hus man kan bo i, et sommerhus, men også til at være en del af vandfaldet. Men nu bliver det brugt som museum.  

d.    Teknik og konstruktion 

Den er bygget af beton og tegl udenpå og træ og sten indeni, hvilket giver et samspil med omgivelserne og bringer naturen ind i hjemmet.

e.     Form 

      Den er meget geometrisk, da det er bygget op som firkantede kasser. Bygningen virker tung, da den er bygget af sten og det ligner den sidder fuldstændig fast i naturen, men blokkene der hænger ud fra grunddelen virker mere lette og svævende. Der er meget sammenhæng mellem ydre og indre, da sten også er blevet brugt inde i huset, husets indre rum er bygget efter det udvendige, da det er det ydre der er fokuseret på. 

f.      Grundplan 

      Grundplanen er tegnet efter Geometriske former, som firkanter og rektangler, den er altså ikke tegnet med fri hånd. Den er statisk pga. de vertikale og horisontale linjer, der jo er i de geometriske figurer. Det er bygget asymmetrisk pga. rummene ligger meget forskudt, hvilket skaber dynamik i modsætning til kasserne som skaber det statiske.

g.     Rumforløb 

      De fleste rum er store og åbne.

h.    Facade 

      Der er ikke en rigtig facade, derfor bliver man inviteret til at gå hele vejen rundt om huset og se det hele. Bygningens ydre virker asymetrisk, men indeholder både noget statisk og dynamisk pga. alle de horisontale og vertikale linjer der gør og de "svævende" blokke der virker forskudt og ikke helt sammenhængende med huset. Fordi der ikke er en bestemt facade, skaber det også spil til husets ydre og der sker hele tiden noget nyt. 

                                          

i.      Lys 

      Lyset virker varmt og blødt, det er naturligt. Vinduesbåndet der går hele vejen rundt om huset, skaber meget lys ind i huset.

j.      Farve      

      Stenene har naturlige farver som grå og brunligt. Vinduerne er rødlige. Der er brugt mange jordfarver, hvilket også får det til at gå mere i et med naturen.

k.    Lyd 

      Lyden i rummene er dæmpet, da gulvet er lavet af sten. Hvis man står på tagtaressen kan man høre vandet fra vandfaldet, hvilket skaber ro og afslapning.

l.      Stilperiode 

      Huset er stedsspecifik fordi den passer ind i naturen og har formået at udnytte den rigtigt godt. Stilperioden er modernistisk pga. alle de horisontale og vertikale linjer, og kasserne og de mange vinduer hele vejen rundt om bygningen. 

Modernistisk collage

I denne øvelse skulle vi lave en collage med inspiration fra modernismen og dens former. Jeg valgte at min skulle forestille grundplanen af et hus, så vi kigger ned på det oppefra. Det der gør denne bygning modernistisk er netop de firkantede former og alle de vertikale og horisontale linjer, der er brugt. 

Herunder er mit værk:

Komparativ analyse

Modernistisk bygning

Navn: Villa Savoye
Arkitekt: Le Corbusier
Sted: Frankrig
Fra 1929-1931 

Omgivelser

Villa Savoye ligger i udkanten af Paris og er omgivet af træer. Bygningen er placeret på midten af sin grund, og er afskåret fra de andre omkringliggende huse. Den hvide, hårde, kolde bygning står meget i kontrast til naturen som er grøn, blød og varm. Men fordi de står i kontrast med hinanden fremhæver det også huset endnu mere. 

Funktion
Bygningen er en villa som man kan bo i. 

Form - rum eller legeme?

Arkitekten har fokuseret meget på bygningens ydre udseende, at den skulle have det modernistiske look, og stadig være lidt anderledes. Men samtidig har han også tænkt på hvordan rummene skulle se ud, da villaen jo skal kunne bruges til at kunne bo i. Huset virker tungt, da hoveddelen er løftet over jorden og der er et kæmpe hulrum under huset, så det ligner at alt vægten ligger ned på søjlerne rundt om. 

Grundplan - dynamisk eller rolig?
Grundplanen har form som et stort kvadrat, og kommer derfor til at virke roligt, da et kvadrat består af vertikale og horisontale linjer. 

Facaden består af et stortkvadrat der bliver båret af en masse søjler. Rundt på siderne af huset er der en masse aflange vinduer og ovenpå kvadratet er der noget bygningsværk og under kvadratet, hvilket giver huset et meget anderledes udtryk, samtidig med at det kommer til at virke meget moderne kvadratformen og alle de vertikale og horisontale linjer der gør bygningen statisk, det er også nogle af kendetegnene ved modernismen. Facaden er desuden meget åben og indbydende da der er et kæmpe hulrum under huset, som gør de besøgende nysgerrige på at komme ind i huset. 

Materialer, farve og lys 
Der er b.la. brugt stål omkring vinduerne og den nederste del af huset. Vinduerne fylder en stor del af huset, sidder hele vejen rundt om, og der er også nogle i bunden, hvilket også er et tegn på modernismen. Stålet og dens skinnende grå farve og glasset samt husets hvide farve får det til at fremstå koldt og hårdt. Fordi vinduerne er placeret hele vejen rundt om huset, vil solen også altid kunne komme ind, og belyse huset. Solen bliver også spejlet i stålet. Så man kan sige at dagslyset bliver fuldt udnyttet. 

Dekonstruktivistisk bygning 

Navn: Guggenheim 

Arkitekt: Frank Gehry 

Sted: Spanien, Bilbao 

Fra 1997

Omgivelser
Museet ligger i Spanien i byen Bilbao lige ud til en flod. Den skiller sig meget ud fra sine omgivelser, da den er meget stor og anderledes i forhold til alle de andre nærtliggende bygninger. Så på den måde står omgivelserne og Guggenheim i kontrast med hinanden fordi de er så forskellige. Men de fremhæver også hinanden, man lægger mere mærke til museet fordi det netop skiller sig så meget ud. 

Bygningen bliver brugt som kunstmuseum. 

Form

Arkitekten har fokuseret på den ydre form og dens udtryk i stedet for den indre. Så man kan sige at bygningens rum er bestemt af den ydre form og ikke rummenes form der har bestemt bygningens ydre form 

Grundplan 

Bygningens udseende er meget dynamisk, da facaden består af mange forskellige former, som om bygningen er skilt ad og sat sammen igen, hvilket også giver et kaotisk udtryk og skaber forvirring som er et kendetegn for dekonstruktivismen. Der er heller ikke rigtig nogen vertikale eller horisontale linjer til at skabe ro. 

Rumforløb

Alt forvirringen og det anderledes udtryk der er over bygningen er med til at tiltrække sig folks opmærksomhed, og få det hele til at virke mere indbydende, end hvis bygningen ligenede alle andre. Der er ikke sådan direkte geometriske former, da de er bøjede og sat på en anderledes måde, men nogle af de forskellige dele kunne godt ligne firkanter 

Rytme 

Bygningen er ikke rigtig dekoreret eller udsmykket på en speciel måde. Den måde de forskellige dele er sat op på er udsmykning nok i sig selv, så der ville ikke være nogen grund til at tilføje noget ekstra. 

Materialer og Lys 
Bygningen er lavet af flader af titanium, glas og sandsten, hvilket adskiller sig fra mange andre museers flade- og murstensfacader. På den måde skiller materialerne sig ud fra omgivelserne, da de fleste huse omkring er bygget af mursten. De store titanium flader får museet til at fremstå ret koldt, men samtidig også blødt da de er bøjet på alle mulige mærkelige måder, selvom selve materialet er hårdt. Bygningens facade glider ud i ét med tagene og afløb. Der er ikke som i traditionelle bygninger skift i materialerne. De metalklædte flader spejler lyset døgnet rundt, det kan både være lyset fra solen eller lyset fra byens lamper. Dette giver et flot lysspil og tilfører en ekstra dimension til arkitekturen.

Farver 

Farverne er grå metalliske pga. materialet. Men skifter til mærkere eller lysere alt efter hvor lyset falder. Farverne får bygningen til at virke tung og kølig. 

Dekonstruktivistisk øvelse

Dekonstruktivistisk øvelse

Denn øvelse gik ud på at vi skulle lave et dekonstruktivistisk folie i en lille udgave. Det skulle vi gøre ved først at tegne et dyr, som vi skulle klippe ud i både hvidt og sort papir. Jeg valgte at lave en kanin. Efter at have klippet dem ud klippede jeg kaninerne ud i mindre stykker og limede dem så på noget sort tykkere papir. Nogle af stykkerne blev placeret i bunden, andre blev sat fast oven i, ved hjælp af små klippede indhak i stykkerne. Nogen blev foldet på en sjov måde, andre buede ind over hinanden og sad fast forskellige steder, derfor er der ikke rigtig nogle horisontale eller vertikale linjer, men mere skæve former og skrå diagonaler hvilket skaber dynamik og er nogle af kendetegnene ved dekonstruktivismen. Vi havde et helt dyr som vi så skilte ad og satte sammen igen på en ny og anderledes måde, hvilket fik foliet til at virke meget rodet og kaotisk og skabe en masse dynamik, hvilket er en af de helt centrale ting for dekonstruktivimen. 

Herunder er nogle billeder fra min arbejdsprocess: 

Her ses det færdige resultat: 

 

Arkitektur

Arkitektur 

Jeg har taget de nedenstående billeder for at få en bedre forståelse for de forskellige arkitekturformer, ved selv at prøve at finde eksempler på bygninger og se om de passer med det vi har lært om kendetegnene ved modernisme, historicismen, postmodernismen og dekonstruktivisme.

Historicistisk arkitektur:

Her er et eksempel på et hus med historicistiske træk. F.eks. med den store husgavl som fylder meget af enden af huset. Og det har også søjler rundt omkring sig som også får det til at fremstå lidt fra en anden tid. Og det er også det man gør i historicismen tager inspiration fra historien. Dog kunne huset godt have passet bedre ind i historicismen hvis der f.eks. rundt om vinduerne eller rundt langs tagkanten havde været noget udsmykning eller pynt af en art. 

Modernisme:

Dette billede er et tydeligt eksempel på modernisme, da huset er fuldstændig firkantet som en kasse, hvilket man brugte meget i modernismen. Der er også store vindues glas partier som fylder meget af huset, glas var et af de vigtige materialer i den her periode sammen med stål. Det er måske lidt svært at se, man der var også brugt meget stål rundt omkring på huset, blandt andet ved døren og rundt om vinduerne. 

Postmodernisme:

På dette billede ser vi et hus bygget med postmoderne stil, da søjlerne hele vejen rundt om huset er inspiration fra en anden ældre tid, minder om søjlerne fra templer i Jerusalem. Samt husets tag der nærmest er bygget i tre dele, har en kinesisk stil over sig. Huset er desuden meget stort i forhold til mange andre huse, hvilket er et tegn på historicisme, men samtidig ser huset også meget moderne ud, med det blanke sorte tage og den hvide farve, søjlerne rundt om skaber også harmoni. Alt i alt ser det meget specielt og anderledes ud, det skiller sig ud fra mange andre huse. Fordi huset både har historicistiske og moderne træk hører det ind under den postmodernistiske arkitektur.